Hvad er en metronom (og hvordan bruger jeg den)?

Hvis du har spillet på et instrument, f.eks. i bands, små ensembler eller i et orkester, har du sikkert allerede spillet med en metronom.

Næsten alle professionelle musikere øver (nogle gange i timevis om dagen) med metronomer. Så spørgsmålet opstår naturligt nok:

Hvad er en metronom?

En metronom producerer slag med regelmæssige intervaller, som normalt udtrykkes i “BPM” (beats per minut). En metronom hjælper dig med at holde tempoet permanent og forhindrer dig i at sætte farten op eller ned.

Dette er naturligvis kun det korte svar. Hvis du vil vide, hvornår du skal bruge en metronom, hvordan du sætter den op, og hvorfor du skal bruge en metronom, så er du kommet til det rette sted.

Inden vi går i gang, skal vi dog kende nogle grundlæggende fakta:

Hvad betyder tempo?

Tempoet i et stykke eller en sang angiver, hvor hurtigt et stykke spilles. Tempoet angives normalt i slag i minuttet.

(Du kan indtaste dette “BPM-tal” i din metronom).

Spørgsmålet er nu: Hvad er de forskellige hastigheder i musikken?

I (klassisk) musik findes der mange forskellige hastighedsintervaller, hvoraf de mest almindelige er:

• Largo: 40 – 60 BPM
• Larghetto: 60 – 66 BPM
• Adagio: 66 – 76 BPM
• Andante: 76 – 108 BPM
• Moderato: 108 – 120 BPM
• Allegro: 120 – 168 BPM 
• Presto: 168 – 200 BPM
• Prestissimo: 200 – 208 BPM

Lad os nu se på de forskellige tempi:

Allegro: Frédéric Chopin – Fantasie Impromptu C-Sharp Minor (Op. 66)

Dette stykke af Chopin er et meget hurtigt stykke (og er mere Presto end Allegro). Her kan du se en optagelse af min:

Moderato: W.A. Mozart – Symphony No. 29 in A Major, K. 201

Denne første sats af Mozarts symfoni nr. 29 er skrevet i et mere moderat tempo:

Adagio: Beethoven Sonata No. 14 „Moonlight“, Op. 27 No. 2: 1. Movement

Første sats af Beethovens (nok mest berømte) sonate er meget langsom:

Hvad betyder BPM?

Som du kan se, er de forskellige tempi i de fleste tilfælde angivet i BPM.

BPM fortæller dig, hvor mange slag pr. minut der er i en sang eller et stykke: Hvis der er et beat pr. sekund, er sangen 60 BPM hurtig (fordi der er 60 sekunder i et minut).

Tip: Hvis du vil lære mere om betydningen af “BPM”, kan du bruge denne online metronom.

Klik på dette link.

Prøv f.eks. hvad der sker, når du indtaster 60 BPM, derefter 90, derefter 120 osv.

Efter et par minutter får du en god fornemmelse for tempoet.

Hvad er en metronom (og hvad kan jeg bruge den til)?

En metronom frembringer slaglyde (f.eks. et klik) med regelmæssige intervaller. Du kan indstille din metronom til at slå hvor mange gange på et minut.

Hvis du f.eks. spiller et stykke i Allegro, kan du indstille din metronom til at klikke 100 gange i minuttet.

Hvis du spiller et stykke i Adagio, kan du indstille metronomen til f.eks. kun at klikke 60 gange i minuttet. Din metronom klikker f.eks. kun 60 gange i minuttet.

Derefter kan du spille på dit instrument og følge metronomens takter. På denne måde er du altid i takt og spiller i et stabilt tempo.

Hvorfor skal jeg bruge en metronom?

Næsten alle professionelle musikere bruger metronomer til at øve med.

Årsagen er, at vi mennesker ikke formår at holde et beat 100 % af tiden. En lille variation i tempoet er helt normalt.

Derfor er en metronom god til at øve sig med. Hvis du kan spille et stykke eller en sang med en metronom i det rigtige tempo, ved du samtidig, at du også kan spille alle delene i samme tempo.

En metronom er også guld værd, når du øver langsomt, fordi den giver dig en bedre tidsfornemmelse.

Hvad er de forskellige typer metronomer?

Metronomen blev opfundet og patenteret af Johann Mälzel i 1815.

Det overraskende er: Præcis denne konstruktion af en metronom er stadig meget almindelig i dag.

Lad os nu se nærmere på opbygningen af denne metronom:

Den mekaniske metronom

En mekanisk metronom består af et pendul, som er forsynet med en vægt, og en manuel optræksmekanisme.

Først og fremmest skal du trække metronomen op. For at gøre dette er der normalt en lille krone på siden af metronomen.

Derefter kan du justere vægten. Jo højere du sætter vægten på pendulet, jo langsommere slår det. (Dette skyldes, at vægten skal tilbagelægge en længere afstand mellem de to sider).

Jo tættere vægten er fastgjort til gulvet, jo hurtigere slår metronomen. (Fordi afstanden mellem de to slag bliver kortere).

Nu kan du få din mekaniske metronom til at begynde at slå ved at bevæge pendulet i én retning (enten til venstre eller højre).

Tjek Amazon nu, hvis du leder efter en passende analog metronom til dig.

For at forstå processen kan du se denne YouTube-video som et supplement:

Den elektroniske metronom

Du kan se en elektronisk metronom som et armbåndsur med et kvarts urværk.

Du behøver ikke at trække den elektroniske metronom op, da den blot drives af elektricitet (normalt batterier). Kvartskrystallen er der for at holde din metronom så nøjagtig som muligt.

(Dette er også det samme som et ur med kvarts urværk, da disse også kører meget mere nøjagtigt end ure med mekaniske urværker).

De fleste elektroniske metronomer kan betjenes med knapper. Der er f.eks. ofte knapper, som du kan bruge til at indstille tempoet.

Derudover kan du normalt også indstille tempoet på elektroniske metronomer ved at “trykke”:

Eksempel: Hvis du f.eks. trykker på knappen to gange med et halvt sekunders mellemrum, indstiller metronomen automatisk tempoet til 120 BPM.

Standardtempoet på elektroniske metronomer er normalt indstillet til 120 BPM.

Den digitale metronom

Ud over elektroniske metronomer findes der også (gratis) software. Du kan f.eks. kigge efter metronom-apps i App Store eller Play Store.

(Hvis du bruger en iPhone eller iPad, kan du nemt bruge GarageBand).

Sådan får du mest muligt ud af din metronom

Øv langsomt med din metronom:

Alle kan spille hurtigt (med lidt øvelse). Tricket er at spille langsomt. Og det er her, at en metronom hjælper dig.

Især når du øver dig (f.eks. guitar eller klaver), bør du altid dele hurtige stykker eller sange op i små sektioner og derefter øve dem langsomt.

Her er en metronom en stor hjælp. Men hvorfor er det sådan?

Din metronom hjælper dig med at være i takt. Hvis du øver dele af dit stykke langsomt, vil du uundgåeligt variere tempoet uden en metronom.

Resultatet er, at du spiller de dele, du allerede kender, hurtigere og resten langsommere.

Metronomen “tvinger” dig nærmest til at spille passagerne i samme tempo. På denne måde kan du øge læringseffekten massivt.

Metode: Sådan øver du dig med din metronom

1: Indstil metronomen til ca. 1/2 af det oprindelige tempo.

2: Øv dig på passagen, indtil du kan spille den mindst 5 gange i træk uden fejl.

3: Øg tempoet med ca. 10 %, og øv igen, indtil du har spillet passagen mindst 5 gange i træk uden fejl.

4: Gentag 1-3, indtil du har nået det oprindelige tempo.

Jeg kan fortælle dig fra praksis, at du kan gøre meget mere på kortere tid, hvis du bruger denne teknik.

Metronomer ved live-koncerter

Du har måske bemærket, at mange musikere bærer in-ear-hovedtelefoner til livekoncerter.

Det er der to grunde til: På den ene side er det vigtigt for dem at høre sig selv og f.eks. de andre bandmedlemmer.

På den anden side har de dog også ofte en metronom i ørerne. Især når du optræder foran mange mennesker, har du ofte en tendens til at blive hurtigere og hurtigere.

Derfor er det også tilrådeligt at have en metronom i hovedtelefonerne ved store liveoptrædener, så du ikke kommer ud af takt.

Resumé og konklusion

Det er alt, hvad du behøver at vide om metronomer.

Som du kan se, er metronomer et interessant og værdifuldt værktøj til at øve og forbedre sig som musiker.

Og et sidste råd til dig: Selv om det nogle gange er lidt kedeligt at øve med en metronom, så giv hele faget en chance.

Jeg tog det ikke rigtig alvorligt selv i lang tid og har faktisk aldrig øvet mig med metronomer. Set i bakspejlet kunne jeg nok have sparet mindst halvdelen af min øvetid, hvis jeg havde øvet med en metronom fra starten.

Og vi taler om hundredvis af timer.

Så mit tip til dig: Begynd at øve dig med metronomer så hurtigt som muligt. Det koster dig mere tid at lade være med at gøre det!